Casia Cardigan PDF danish version

kr 50,00Pris

Beskrivelse:

Casia Cardigan er en feminin cardigan med pufærmer med 3⁄4 længde. Cardiganen er monteringsfri, selvom den har pufærmer, da disse dannes ved hjælp af forskellige ud- og indtagninger. Cardiganen strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop. Cardiganen er let forhøjet i nakken med vendepinde. Cardiganen er tænkt med et bevægelsesrum på 5-10 cm. Har du en brystvidde på 84 cm, skal du f.eks. vælge en str. XS.

 

Størrelser:

XS (S) M (L) XL

 

Færdige mål:

Brystvidde: 90 (94) 100 (106) 110 cm Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 26 (28) 29 (32) 33 cm. Kropslængde målt MB: 46,5 (48) 50,5 (54) 54,5 cm.

 

Materialer:

100 (150) 150 (200) 200 g Tvinni fra Isager Yarn 255m/50 g eller 150 (150) 150 (200) 200 g Arwetta fra Filcolana 210m/50 g strikket sammen med 75 (100) 100 (125) 125 g Silk Mohair fra Isager Yarn 212 m/25 g eller Tilia fra Filcolana 210m/25g. Modellen på billedet er strikket i Tvinni 12s fra Isager Yarn og Tilia 353 Fresia fra Filcolana.

Du kan sagtens vælge andet garn end det angivne, hvis blot du overholder strikkefastheden. 6-7 knapper, 12mm.

 

Vejledende pindestørrelser:

Cardiganen strikkes i glatstrikning frem og tilbage på 80 cm rundpind 4 mm. Alle ribkanter strikkes på 80 cm rundpind 3 mm. Jeg anbefaler udskiftbare rundpinde.

 

Strikkefasthed:

Cardiganen strikkes frem og tilbage i glatstrikning 20 m x 28 p = 10 x 10 cm på p 4 mm.

© 2020 af Rikke Bangsgaard

  • Instagram