top of page

Om mig

Jeg er Rikke og står bag Refined Knitwear. 

Glæden ved at strikke har fulgt mig, siden min mor og min farmor lærte mig at strikke, da jeg var 5 år. Jeg har altid et strikketøj indenfor rækkevidde og med det ved hånden, føler jeg mig altid inspireret og keder mig aldrig.  

Min strikkeinteresse har ”forstyrret” mig hele livet, og mange gøremål er blevet udskudt, tilsidesat eller glemt, fordi jeg lige skulle strikke, lave udregninger eller lave skitser til nye projekter. 

 

Jeg lavede min første strikkeopskrift i forbindelse med min håndarbejdseksamen fra lærerseminariet i 2004, hvor jeg blev opfordret til at gå videre den vej og udgive opskrifter. Det skulle tage mig 15 år at nå dertil. Det er med stor ydmyghed og med hjertet i halsen, at jeg har begivet mig ud, hvor andre kan se mig, og det jeg laver.

 

Refined Knitwear er strikkeopskrifter med et enkelt udtryk og med et feminint og nordisk præg. Jeg gør en dyd ud af, at mine opskrifter er formidlet i et lettilgængeligt og forståeligt sprog. Arbejdsgangene er nøje beskrevet, og der er opgørelser undervejs, så du hele tiden kan være sikker på og få tjekket, om du er på rette vej - Det er rart, lige meget om du er nybegynder eller erfaren strikker.

 

God strikkelyst!

 

Kærlig hilsen Rikke

bottom of page