top of page
Crassus Blouse PDF danish version

Crassus Blouse PDF danish version

60,00 kr.Price

Beskrivelse

Crassus Blouse er en feminin drop-shoulder-bluse med bådhals og påstrikkede ærmer strikket i glatstrik med I-Cord-kanter.

 

Blusen strikkes oppefra og ned, og der tages ud på hver side af tre skuldermasker i hver side. Bærestykket strikkes først frem og tilbage med vendepinde for at forme halskanten. Derefter strikkes der rundt, indtil bærestykket har den
rette bredde, hvorefter skulderudtagningerne stopper. Forstykke og rygstykke strikkes herefter hver for sig frem og tilbage, indtil ærmegabet har den korrekte dybde. Ærmegabet formes her let, inden arbejdet samles, og der strikkes rundt på kroppen. Kroppen afsluttes med en I-Cord-kant. Der samles masker op langs ærmegabene til ærmerne. Ærmekuplen formes med vendepinde, og der tages herefter løbende ind under ærmet, så det gradvist bliver smallere. Ærmerne afsluttes med I-Cord-kanter. Der samles masker op langs halskanten, som afsluttes med en I-Cord-kant ligesom krop og ærmer.

 

Designet er tiltænkt en lidt kort krop og ¾-længde ærmer, men da blusen strikkes oppefra og ned, er det nemt at justere længderne efter ens egne ønsker.

 

Der er også anvisninger i opskriften til en modificeret udgave med en krop med en let A-form.

 

Opskriften indeholder dansksprogede videovejledninger til alle de teknikker, der anvendes til at strikke blusen.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL 

 

Færdige mål

Brystvidde: ca. 100 (107) 113 (120) 126 (129) 135 cm.

 

Kropslængde målt fra øverst midt bag (MB): ca. 47 (49) 50 (52) 53 (53) 55 cm.

 

Ærmelængde målt fra under ærmegabet: ca. 25 (26) 27 (27) 27 (27) 27 cm.

 

Blusen er tænkt med et bevægelsesrum på ca. 0-15 cm. Anbefalingen er at tilstræbe et stort bevægelsesrum i de små størrelser og et lille i de store. Modellen på billedet har et brystmål på 84 cm og bærer str. XS med et bevægelsesrum på ca. 16 cm.

 

Materialer

200 (200) 250 (250) 250 (250) 300 g Merilin (80% uld, 20% hør) fra Isager Garn (208 m/50 g) eller 150 (150) 150 (200) 200 (200) 200 g Spinni fra Isager Garn (300 m/50 g)

 

holdt sammen med

 

100 (100) 100 (125) 125 (125) 150 g Silk Mohair fra Isager Garn (212 m/25 g)

 

og

 

100 (100) 100 (125) 125 (125) 150 g Mulberry Silk fra Isager Garn (210 m/25 g) eller 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 g Trio 1 (50% hør, 30% bomuld, 20% lyocell) fra Isager Garn (350 m/50 g).

 

Den gyldne bluse er strikket i 1 tråd Merilin, farve 9s, 1 tråd Silk Mohair, farve 4 og 1 tråd Mulberry Silk, farve Khaki.


Den sorte bluse med A-form er strikket i 1 tråd Spinni, farve 30, 1 tråd Silk Mohair, farve 30 og 1 tråd Trio 1, farve Ink.

 

Ønskes en lidt tyndere udgave af blusen, kan der også strikkes med kun 2 tråde: Merilin og Silk Mohair, Spinni og Silk Mohair eller Mulberry Silk og Silk Mohair holdt sammen. Du vil evt. skulle gå en halv pindestørrelse op i forhold til blusen strikket med 3 tråde, og den vil ikke opnå helt det samme fald som den tykke udgave.

 

Ønsker du en bluse uden silkemohair kan denne tråd erstattes af f.eks. Mulberry Silk eller Alpaca 1 (400 m/50 g).

 

Udover garn skal du bruge 5 maskemarkører – hvoraf 2 skal kunne åbnes som sikkerhedsnåle.

 

Vejledende pinde

Blusen strikkes i glatstrik frem og tilbage og rundt på rundpind 4 mm (40- 80 cm). Alle blusens I-Cord-kanter strikkes også på rundpind 4 mm (40-80 cm).

 

Det anbefales at strikke med Magic Loop-metoden, da du dermed kan strikke hele blusen med den samme rundpind (80 cm).

 

Det anbefales også at have 2 rundpinde 4 mm (8o cm), så maskerne, der skal hvile undervejs, kan sidde på den ene rundpind, mens der strikkes med den anden, men du kan sagtens bruge en snor eller en maskewire i stedet.

 

Strikkefasthed

Ca. 18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4 mm frem og tilbage og rundt i glatstrik.

Related Products

bottom of page