top of page
Linea Blouse PDF danish version

Linea Blouse PDF danish version

kr 50,00Pris

Beskrivelse

Linea Blouse er en feminin bluse med en elegant firkantet halsudskæring og et smukt mønster, som dannes ved at strikke glatstrikning - hvor den glatte side vendes på bagsiden på den færdige bluse - brudt af linjer af lænkemasker, der dannes ved, at en maske strikkes ret på den ene side og tages vrang løst af på den anden side, så længe du strikker frem og tilbage – sidenhen når blusen strikkes rundt, strikkes denne maske skiftevis vrang og tages vrang løst af.

 

Blusen har et bærestykke med et flot ribstrikket kantbånd hen over brystet, som maskerne til bærestykket samles op i.

 

Blusen har feminine lidt voluminøse ærmer. Du kan selv vælge, om du vil lade ærmerne slutte med en lille diskret balloneffekt ved dets afslutning ved at reducere maskeantallet før den afsluttende I-cord afslutning, eller om du ønsker en åben og lidt mere flagrende afslutning på dine ærmer. Der er desuden både anvisninger til et ærme med en længde, der slutter lige før albuen, og til et ærme med ¾-længde. 

 

Blusen strikkes oppefra og ned, og det er dermed nemt at justere længden på krop og ærmer, hvis du dog strikker dine ærmer, før du afslutter kroppen.

 

Opskriften kommer desuden med anvisninger til både en kort og en lang krop.

 

Blusen er tænkt med et bevægelsesrum på 0-10 cm, men den kan sagtens fungere i et både tættere eller løsere udtryk alt efter smag.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL

 

Færdige mål

Brystvidde: ca. 90 (97) 105 (112) 120 cm målt, hvor toppen bliver samlet og strikkes rundt. Kropslængde målt fra under ærmegabet: 26/32 (27/33) 28/34 (29/35) 29/35 cm. Ærmelængde mål fra under ærmegabet: 30/37 (31/38) 32/39 (33/40) 33/40 cm.

 

Materialer

300 g (300) 300 (400) 400 g Alpaca sommergarn 50 % alpaca, 25 % hør og 25 % silke fra Uld La La 400 m/100 g eller 250 (250) 300 (350) 350 g Pure Silk fra Knitting for Olive 250 m/50 g.

 

Modellen, der er vist på forsidebilledet, er en udgave med ¾-ærme med diskret balloneffekt og kort krop. Det er en str. XS, og den er strikket i Alpaca sommergarn fra Uld La La i farven Alga.

 

Du kan sagtens vælge andet garn end det angivne, hvis blot du overholder strikkefastheden, men vær opmærksom på at vælge garn, der har lidt hold.

 

Du skal også bruge en enkelt maskemarkør.

 

Vejledende pindestørrelser

Blusen strikkes i glatstrikning brudt af lænkemaskerækker først frem og tilbage på rundpind 3 mm, 80 cm med 1 tråd Alpaca sommergarn eller Pure Silk og siden strikkes den rundt.

 

Kantbåndet på ryg- og forstykke strikkes på strømpepinde 3 mm – du skal kun bruge 2 stk.

 

Ærmekantbåndene, som holder blusen oppe om skuldrene og som nogle af ærmemaskerne slås op, i strikkes på strømpepinde  2.5 mm.

 

Strikkefasthed

24 m x 36 p = 10 x 10 cm på p 3 mm.

bottom of page