top of page
Fungus Cardigan PDF danish version

Fungus Cardigan PDF danish version

kr 50,00Pris

Beskrivelse

Fungus Cardigan er en feminin, lang oversize drop shoulder cardigan med tilsatte ærmer og et bredt ribstrikket kantbånd rundt langs nakke og ned foran på forstykkerne. Cardiganen har et smukt perlestrikket mønster, der er dobbelt i højden.

Cardiganen startes med et ribstrikket kantbånd, der ligger rundt langs nakken. Maskerne til bærestykket samles op i dette kantbånd, og resten af kantbåndet strikkes samtidigt med forstykker og krop. Forstykker og rygstykke strikkes hver for sig, indtil ærmegabet har sin korrekte dybde – herfra samles stykkerne. Cardiganen strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv nemt justere længden på både ærmer og krop. Cardiganen er tænkt med et bevægelsesrum på 25-35 cm.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

 

Færdige mål

Brystvidde: ca. 121 (126) 132 (139) 144 (151) 156 cm.

 

Ærmelængde målt fra hvor ærmerne tilsættes: 32 (34) 35 (36) 37 (37) 37 cm.

 

Kropslængde målt MB: ca. 87 (90) 93 (96) 97 (97) 97 cm.

 

Materialer

250 (300) 300 (325/350) 350 (375/400) 400 g Soft Silk Mohair from Knitting for Olive 225 m/25 g eller lignende Silk Mohair kvalitet.

 

Tallet før skråstregen er den mængde, du skal bruge, hvis du strikker med kun 1 farve. Tallet efter skråstregen er den mængde, du skal bruge, hvis du holder to forskellige farver sammen.

 

Ønsker du ikke at strikke et bindebånd kan du spare ca. 25 g, hvilket svarer ca. til et nøgle garn.

 

Modellen på billedet er en str. XS og har et bevægelsesrum på 33 cm. Den er strikket i farven Slate Green.

 

6 maskemarkører – hvoraf to skal kunne åbnes som sikkerhedsnåle.

 

Vejledende pindestørrelser

Cardiganen strikkes i perlestrik med dobbelt højde frem og tilbage på 80-100 cm rundpind 4 mm med 2 tråde Soft Silk Mohair.

 

Ribkanter forneden på ærmer og krop strikkes på 80-100 cm rundpind 3 mm.

 

Jeg anbefaler strømpepinde 3.5 mm til den del af kantbåndet, der løber langs nakken – du skal bruge 3 styk.

 

Jeg anbefaler også, at du har to rundpinde 4 mm, så du kan lade de masker, der skal hvile undervejs side på den ene rundpind, mens du strikker videre på den anden, men man kan sagtens bruge en snor eller en maskewire.

 

Strikkefasthed

18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4 mm i perlestrik dobbelt i højden.

bottom of page